Coaching
Hvad er coaching?
En coach sætter en proces i gang hos den, der coaches, så personen udnytter sine potentialer og resurser maksimalt. Coachen stiller spørgsmål og udvikler dermed personen til selv at finde løsninger og hele tiden arbejde efter sine egne målsætninger. En coach præsenterer ikke færdige løsninger. Læs mere her.
Hvad kan vi tilbyde:
- Individuel coaching
- Stress coaching
- Executive coaching
- Travelling coaching
- Gruppe-coaching
- Team-coaching
- Familie-coaching
- Sports-coaching
Individuel coaching
I individuel coaching er det dig, dine udfordringer, problemstillinger og målsætninger, der er i centrum. Coaching giver dig et fortroligt rum, hvor du kan reflektere over opgaver, relationer og strukturer i dit privatliv og/eller i dit arbejde. Coaching tager afsæt i dine erfaringer og oplevelser. Hensigten er at skærpe din selvindsigt og faglige kompetence, så du kan udvikle dig personligt og professionelt til glæde for både dig og din virksomhed. På Toftemosegaard anser vi det for coachens vigtigste opgave at give feedback og fastholde agendaen igennem hele forløbet, ligesom det overordnede formål er hjælp til selvhjælp. Læs mere her
Stress coaching
Når du vælger at arbejde med stress coaching hos Toftemosegaard, så vælger du altid en erfaren psykolog og stressekspert, der er særligt specialiseret i rådgivning i forbindelse med stress og stressrelaterede problemer. Læs mere her.
Executive coaching
På Toftemosegaard anser vi executive coaching som en læringsproces, der understøtter den enkelte leder og de enkelte grupper i at opnå konkrete forbedringer af de personlige præstationer, samtidig med at der etableres en positiv udvikling af den enkelte leders relationer. Altså en hjælpende relation mellem på den ene side et menneske, som har et ledelsesmæssigt og autoritativt ansvar på et højt niveau i en organisation, og på den anden side,en coach som anvender psykologiske metoder og redskaber til at hjælpe lederen med at udvikle sig til en mere effektiv og helhedsorienteret person. Læs mere her.
Travelling coaching
På Toftemosegaard tilbyder vi nu et helt nyt unikt coaching tiltag, nemlig travelling coaching. Som det ligger lidt i ordet, er det et tilbud, der retter sig mod personer der er meget på farten, både i ind- og udland og som har svært ved at finde plads i sin kalender til at besøge en coach. Så er du ofte på farten og “flyver” fra det ene møde til det andet, så lad coachen komme til dig, således at du kan bruge energi på at løse dine opgaver til glæde for dig selv og din organisation. Helt konkret foregår det på den måde, at du ringer, sender en mail og kort fortæller om dine ønsker, hvornår du evt. er på farten og evt. hvorhen. Derefter vil du – indenfor 24 timer – blive kontaktet af psykolog og coach Flemming Zuschlag Christiansen. Sammen vil vi nærmere tilrettelægge, hvilket tidspunkt det vil passe bedst, at Flemming tager med på en rejse med henblik på coaching. Læs mere her.
Gruppe-coaching
Coaching kan være et potent og effektfuldt redskab til udvikling og problemløsning i grupper og teams.
Der kan være tale om arbejds-, kollega-, projekt-, og ledergrupper på arbejdspladsen eller om udviklings- og netværksgrupper, der mødes for at sparre og støtte hinanden. Læs mere her.
Team-coaching
Team-coaching adskiller sig fra gruppe-caoaching ved at have en mere gensidigt involverende karakter, idet alle i teamet ikke blot er ansvarlig for at nå eget mål, men også er ansvarlige for, at teamet når det fælles mål. Læs mere her.
Familie-coaching
Familiecoaching er til dig/jer, der er forældre og er kørt lidt (eller meget) surt i jeres familieliv og opdragelse og som ikke anser terapi som den rette løsning. Familiecoaching henvender sig til familien, der ønsker at sætte fokus på familiens trivsel i dagligdagen. Det er et tilbud til dig og din familie om at få en hverdag med mere overskud, mere glæde, flere smil og mindre stress for både børn og voksne. Læs mere her.
Sports-coaching
Sports-coaching er for dig, som vil blive endnu bedre til at præstere i den sport, du udøver. Sports-coaching handler om den mentale del af dine sportslige præstationer. Læs mere her.
For nærmere information kontakt da venligst aut. psykolog Flemming Zuschlag Christiansen på tlf. 2040 8370 eller mail: post@toftemosegaard.dk
Torben
Coaching forløbet på Toftemosegaard, hjalp mig til at finde balance i mit arbejds- og privatliv.